Menu

Forsikringer

Hejnsvig IF er medlem af Dansk Idrætsforbund (DIF) og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI). 
Via dette medlemskab er Hejnsvig IF omfattet af 5 kollektive forsikringer, som DIF og DGI har tegnet i forsikringsselskabet TRYG. 

De 5 forsikringer er: 

En ansvarsforsikring, der dækker det erstatningsansvar, som en idrætsforening kan pådrage sin i forbindelse med sin virksomhed. 

En lovpligtig og en frivillig arbejdsskadeforsikring. Den lovpligtige del dækker, hvis f.eks. en af foreningens lønnede eller ulønnede trænere kommer til skade under udførelsen af trænerjobbet. Den frivillige del dækker, hvis en af foreningens frivillige ledere kommer til skade, mens han/hun virker for foreningen. 

Psykologisk krisehjælp, som dækker, hvis personer i eller omkring foreningen involveres i en alvorlig hændelse - f.eks. et ulykkestilfælde. 

En idrætsrejseforsikring, som dækker foreningens medlemmer, instruktører og ledere på foreningsrejser til udlandet. 

En retshjælpsforsikring, som dækker foreningens omkostninger i forbindelse med en retssag. 

Såfremt det enkelte medlem i Hjensvig IF kommer ud for et ulykketilfælde under sin aktivitet i foreningen, er det ikke omfattet af ovennævnte forsikringer. 
Sådanne ulykkestilfælde skal dækkes af det enkelte medlems egen ulykkesforsikring. Det er det enkelte medlem eller dets forældre som selv har ansvaret for, at man har tegnet en ulykkesforsikring med en tilfredsstillende dækning.